Din hund smasker om natten… Det kan være ret generende, især hvis det sker ofte. Men hvorfor gør din hund det? Hvad kan du gøre for at stoppe det? Vi vil forsøge at give dig et svar på disse spørgsmål her.
Der er dog mange forskellige årsager til at hunden smasker om natten, hvor mange af årsagerne er ganske almindelige. Viser det sig at være tilfældet, at din hund muligvis smasker pga. sygdom eller lignende, så anbefaler vi, at du straks får tjekket din hund hos dyrelægen!
Læs mere nedenfor for at se de mest hyppige årsager til, at hunden smasker om natten (Og hvad du kan gøre imod det!)
Hunden kan have følelsesmæssige problemer
Som mange nok ved, kan hunde desværre også opleve angst og depression, som det er med mennesker. Når hunden oplever dette, kan den smaske ekstra meget om munden, for at lindre sin angst. Oplever man så, at ens hund har haft følelsesmæssige problemer på det seneste, kan det forklare hvorfor den smasker om natten.
Din hund kan være sulten!
Nogle af de mere almindelige årsager til din hund smasker om natten er sult. Dette kan fremkomme, når hunden eksempelvis ikke har spist længe, eller blot spiser en måltid om dagen. Din hund har muligvis blot et ønske om at spise noget mere. Er dette tilfældet, så anbefaler vi, at du fodrer din hund med flere små måltider i løbet af dagen.
Er det tilfældet, at nogen i nærheden laver mad, kan det øge hundens lyst til at spise. Dette vil give anledning til, at din hund smasker med munden yderligere.
Vi ved alle også, hvor stærke hundenes lugtesangs er. Derfor kan hunden stadig lugte maden, når fx din nabo spiser aftensmad lidt senere end hos dig.
Genstande eller hår kan sidde fast i din hunds mund
En årsag til din hund smasker, er at der muligvis er en genstand i hundens mund. Disse genstande kan ofte komme fra pinde eller andre lignende genstande, som ens hund leger med.
Som følge af, at hunde ofte har mange forskellige genstande i deres mund, kan disse genstande også sidde fast i mellem deres tænder. Dette kan forklare hvorfor, at ens hund smasker, idet den sikkert forsøger at få genstanden ud af munden.
Hvis man tror dette er tilfældet med ens hund, kan man forsøge at tjekke dens mund. Herfra kan man forsøge bedst muligt at fjerne de genstande, der plager din hund. Hvis det ikke er muligt selv at fjerne den, anbefaler vi klart at du tager hunden med hos dyrlægen.
Ydermere er hunde med langt hår mere tilbøjelige til at få unødigt hår i munden. Derfor ender disse hunde ofte med at smaske om natten, idet håret i deres mund kan irritere dem. Derfor er det vigtigt at du sørger for, at håret rundt om din hunds mund, ikke er for langt.
Tandproblemer
Som følge af tandproblemer, kan din hund også ende med at smaske ekstra meget om sin mund. Dette kommer på baggrund af, at hunden kan lide af smerter, som er svært for den at ignorere. Ved at smaske om munden, vil den så forsøge at lindre på smerterne. Hvis dette er tilfældet, kan det være en god idé at tage hunden med til dyrlægen. Det er især vigtigt, da hundes tandproblemer omfatter alt fra løse tænder, tandkødsbetændelse og mere.
Demens
Endnu en årsag til at hunde smasker om natten, kan være demens. Dette er især gældende for ældre hunde, da de er mere tilbøjelige til at få demens. Demente hunde har det svært med at finde ud af, hvad der foregår omkring dem. Skulle det være tilfældet, at du tror din hund har demens, er det vigtigt du konsulterer din dyrlæge.
Sure opstød eller refluks
En anden mulig årsag til at din hund smasker, kan være sure opstød. Sure opstød kan have mange navne såsom GERD, refluks og syregener. Hvis du har bemærket, at din hund ofte smasker efter et måltid, og virker generelt irriteret eller ubehagelig, kan det være en indikation på denne sygdom. Hvis du er i tvivl om årsagen til dit kæledyrs smaskeri, er det altid en god idé at konsultere din dyrlæge.
Dehydrering
En årsag til, at din hund smasker om sin mund er dehydrering. Hunde kan blive dehydrerede på grund af mangel på væske, eller fordi de ikke kan optage nok vand i kroppen. Dehydrering forekommer især hos de hunde med lever- eller nyresygdomme, eller hvis de har diarré. Hvis du bemærker, at din hund er ekstra svag eller har mistet hudens elasticitet, så kan det være et tegn på dehydrering.
Et trick til at teste om din hund er dehydreret:
- Brug din tommelfinger og pegefinger til at klemme huden på toppen af hundens hoved. Hvis huden springer tilbage som normalt, er hunden hydreret. Springer huden ikke ligeså hurtigt tilbage, er det tegn på dehydrering. Dette sker på baggrund af, at huden mister fugt, når hunden er dehydreret.
Viser det sig, at din hund smasker om munden pga. dehydrering, så sørg for at din hund har tilstrækkelig adgang til vand.
Kvalme
Kvalme kan forårsage overdreven produktion af spyt. Som følge af kvalme, kan din hund derfor smaske mere om deres mund. Hvis du bemærker, at din hund smasker meget og virker kvalme, så kan dette være en indikation på et underliggende problem.
Tegn på kvalme kan bl.a. være:
- Opkast
- Mangel på appetit
- Hunden spiser tilfældige genstande såsom græs
Hvis du er i tvivl, skal du altid kontakte din dyrlæge.
Konklusion
Din hund kan have mange forskellige årsager til, at den smasker om natten. Det generer alle hundeejere, men det er især vigtigt at vide, om der er en underliggende sundhedsproblem bag det. Derfor er det altid vigtigt at undersøge nærmere på det, når ens hund smasker om munden. Er man i tvivl hvorfor, kan man altid konsultere en dyrlæge!